4 ERP-systemer og 5 dommere – i løbet af sidste efterår blev det afgjort, hvem der skulle løbe af med titlen som nyt forretningssystem for Uno-X Smøreolie. Konkurrencen var benhård, og deltagerne måtte igennem både boot camp, tests og hjemmeopgaver, før Visma Business løb af med sejren.

Uno-X

Uno-X Smøreolie er storleverandør af olier og andre smøreolier til industrien i Norden. Da Uno-X Smøreolie blev skilt ud fra koncernen stod det dem frit for at finde et ERP-system, der passer perfekt til dem. Visma Business var i konkurrence med tre andre ERP-systemer, men endte med at løbe af med sejren – bl.a. over Microsoft Dynamic Nav - efter en række hårde prøvelser foran dommerpanelet – projektgruppen.

ERP-systemet kan kigge på hylderne
- Via det nye Visma Business ERP-system kan man kigge på hylderne på lageret hos vores leverandør og se, hvad der er i restordre, og hvad der straks kan afsendes. Det har vi ikke kunnet gøre hidtil, og vi har derfor haft medarbejdere fuldtidsbeskæftigede med at besvare bunkevis af henvendelser fra kunderne, spørge på fabrikken og kontakte kunderne igen med svar på, hvornår de kunne forvente at modtage varer. Med den Visma Business-løsning vi har fået, er det lykkedes os at smide to lande, to virksomheder op i luften og få dem til at lande samme sted som en helhed, vurderer Mikael Rasmussen.

Personlig kemi var afgørende
Den personlige kemi var en afgørende parameter for Uno-X Smøreolie.
- Både ERP-systemet i sig selv, mulighederne for opsætning af skærmbilleder og udvikling uden konstant brug af konsulenter og menneskene bag, betyder noget for vores valg. Vi har ingen IT-afdeling selv, så vi vidste godt, at vi udover et ERP-system også var ude efter en livslang sparringspartner. Vi har en rigtig god følelse af kemien mellem os og medarbejderne fra Amesto Solutions. Desuden er vi meget glade for det nordiske set-up hos Amesto Solutions, fordi det matcher perfekt med det nordiske set-up hos Uno-X Smøreolie, som har en afdeling i henholdsvis Danmark og Norge, siger markedsteknisk chef, Eirik Strømnes.

Mere proaktive
- Med det nye Visma Business set-up er vores logistik- og lagerstyring mega-stram, og vi bliver i stand til helt nøjagtigt at se, hvor vi tjener pengene, og hvor vi ikke gør. Det bliver muligt for os at blive langt mere proaktive og f.eks. i god tid kontakte kunder, der har bestilt varer i restordre, slutter Mikael Rasmussen.

 

Klaus Kristensen, Amesto Solutions

Tag en uforpligtende dialog med Amesto

ERP-systemer 49 22 46 46

Navn:
E-mail:
Telefon:
Jeg vil gerne høre mere om
 

Årets Visma-partner 2016 i Danmark
og Nordens største SuperOffice-partner:

VIsma Platinum Certified Partner Logo       SuperOffice Platinum Partner