Amesto køber CRM-aktør

CRM

Amesto køber CRM-aktør

CRM

Amesto køber CRM-aktør

10
aug

Amesto køber CRM-aktør

Amesto Solutions er vokset organisk og har foretaget en række opkøb de seneste år for at befæste sin position inden for ERP, CRM og HRM i Norden. Det sidste skud på stammen er det danske udviklings- og integrationsselskab Adwiza.

- Adwiza er et meget spændende selskab, som vi har holdt øje med et stykke tid. Potentialet er stort, men ledelsen har kæmpet med at udnytte potentialet og dermed opnå tilstrækkelig lønsomhed. For os passer Adwiza som hånd i handske. Det styrker vores allerede etablerede satsning på integration og udvikling og placerer os på kortet som en værdiskabende reseller i alle tre lande. Vi har en stærk tro på både ansatte, kunder, produkter og tjenester. Derfor indtræder vi som ny ejer i selskabet allerede fra 1. juli. Det sikrer 100 % kontinuitet for ansatte og kunder. Amesto sikrer økonomisk tryghed til at udvikle selskabets intellektuelle ejendom og udnytte det store potentiale, som findes dér, siger Jan Erik Kaasa, der er koncernchef i Amesto Solutions.

Adwiza har 11 ansatte og mere end 400 kunder i Norge, Sverige og Danmark, hvoraf 190 befinder sig i Norge, 100 i Danmark og 60 i Sverige. 50 kunder er fordelt på andre lande. Selskabet er leverandøruafhængigt og tilbyder en række integrationer mellem ERP-løsninger og SuperOffice. Det er blandt de ledende aktører inden for udvikling af Software, systemintegrationer og applikationer i Danmark.

Opkøbet betyder, at vi nu har et fuldstændigt og integreret ERP-/CRM-tilbud i Norge, Sverige og Danmark. Så mangler vi blot HRM i Sverige og Danmark for at være dér, hvor vi skal være. Det betyder, at vi vil drive klapjagt på gode opkøbskandidater på disse markeder fremover, siger Kaasa.

For Amesto Solutions kunder betyder opkøbet, at vi kan tilbyde nye og eksisterende kunder i Norge, Sverige og Danmark et langt bredere produktspekter. Adwiza medbringer tung integrationskompetence mod Super Office/ERP, PBX dial, som integrerer telefonløsninger med SuperOffice, Online Signature, Dashboard rapportering, PDF-manager Expanded Design Suite (EDS) med mere.

Meget få af vores eksisterende kunder i Danmark har SuperOffice. Her ser vi en enestående mulighed for krydssalg. I Sverige og Norge har flere af vores kunder både ERP og CRM. Her ligger potentialet i de integrationsprodukter, Adwiza medbringer. Opkøbet handler i bund og grund om at forbedre kundeoplevelsen - tilbyde det, de har brug for og forenkle hverdagen for vores kunder, understreger Kaasa.