Ny direktør i Amesto Solutions A/S

Ny direktør i Amesto Solutions A/S

Ny direktør i Amesto Solutions A/S

21
mar

Esben Arnøy Jørgensen

Ny administrerende direktør i Amesto Solutions A/S

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at Esben Arnøy Jørgensen per 1. marts 2019 er tiltrådt som ny administrerende direktør i Amesto Solutions A/S.

Esben har tidligere været administrerende direktør i Amesto Translations A/S og er derfor ikke et nyt ansigt i Amesto-koncernen. Med mange års erfaring med forretningsudvikling baseret på teknologi og en skarp strategisk profil er Esben en stærk tilføjelse til Amesto-teamet.

Det er en stor fordel, at Esben Arnøy Jørgensen allerede kender Amesto som virksomhed, når han fremadrettet skal stå i spidsen for at styrke Amesto Solutions’ profil, blandt andet som Nordens største Visma- og SuperOffice-forhandler. Amesto Solutions består desuden af Firstpoint, NextBridge, Consulting og Intraprenører, som tilsammen dækker over en bred vifte af forretningsområder: infrastruktur, managed service, ERP, CRM, HRM, BI, AI, analytics, robotics, consulting, EHF og integration.
Amesto er kort fortalt leverandør af det komplette værdiskabende forretningssystem på både nationalt og nordisk plan.

”Jeg ser frem til at være en del af Amesto-teamet og videreudvikle den forretning, Amesto allerede har skabt og udbygge samarbejdet med eksisterende kunder og leverandører,” fortæller Esben Arnøy Jørgensen.

Vi sætter stor pris på, at Erik Højbjerg samtidig efter eget ønske tiltræder som leverancechef. Erik Højbjerg har dermed det overordnede ansvar for Amesto Solutions’ projekter hos kunderne og varetager i den forbindelse planlægning og styring af interne ressourcer.

Amesto byder Esben velkommen og ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde og den gode dialog med partnere og leverandører, så vi fortsat kan udvikle værdiskabende forretningsløsninger for vores kunder på det nordiske marked - Simplifying business.

For yderligere information: kontakt adm. direktør Esben Arnøy Jørgensen på tlf. +45 4922 4646.

Med venlig hilsen
Amesto Solutions

 

Om Amesto Solutions

Vi effektiviserer og automatiserer forretningsprocesser så vores kunder kan opnå højere værdiskabelse. Vi er Nordens største Visma- og SuperOffice-partner og har specialistkompetencer inden for ERP, CRM, HRM, BI, AI og Analytics. Vi leverer også løsninger inden for IT-drift, integration og infrastruktur og tilbyder konsulenter inden for ledelse, IT og rådgivning.

Amesto Solutions koncernen består af 7 selskaber og over 250 dedikerede medarbejdere. Det danske hovedkontor ligger i Søborg, og vi har lokal tilstedeværelse i Norge, Danmark og Sverige. Amesto Solutions Holding AS blev etableret i 1985 og er en del af Amesto Group AS.

Esben Arnøy Jørgensen

Esben Arnøy Jørgensen

CEO / administrerende direktør