ERP-projekter fejler sjældent på teknologien. De fejler på prioriteringer, ejerskab og beslutninger undervejs. Som ansvarlig for et ERP-projekt står du med et klassisk trade-off: Tid, omkostninger og kvalitet. Spørgsmålet er, hvordan du prioriterer dem rigtigt.
De mest succesfulde implementeringer formår at balancere tid, omkostninger og kvalitet. Disse parametre er ofte afgørende for, om projektet bliver en succes og lever op til forretningens behov.
De tre parametre hænger tæt sammen og påvirker hinanden løbende. Det er fx hvis migrering af data fra gamle systemer tager længere tid end planlagt, kan hele projektet blive forsinket eller hvis der opstår nye krav undervejs, der kan føre til ekstra udviklingstid og udskydelse af go-live. Når projektet trækker ud, stiger udgifterne til eksterne konsulenter og projektressource og hvis brugerne har behov for mere oplæring end forventet, kræver det ekstra budget.
Kvaliteten i et projekt kan falde, hvis fx testfasen reduceres for at overholde tidsplanen, kan det føre til fejl i produktion eller hvis kravene ikke er klart defineret fra starten, kan løsningen blive ubrugelig eller ikke dække forretningsbehovene.
De bedste sørger for at koble systemvalget direkte til virksomhedens strategi og KPI’er. De tænker i processer frem for teknologi og anvender ofte 80/20-princippet i kravspecifikationen.
Et klassisk problem er, at virksomheder bruger uforholdsmæssigt meget tid på at dække alle tænkelige behov – også sjældne undtagelser. I stedet for at:
80/20-reglen er afgørende i ERP-projekter. Fokusér på de 80 % vigtigste forretningsprocesser frem for at specialtilpasse til afvigelser og nichebehov. Undtagelser bliver ofte store omkostningsdrivere.
En typisk faldgrube er meget detaljerede kravspecifikationer, som i praksis modarbejder målet om at bruge standardfunktionalitet. Moderne ERP-systemer kan ofte løse opgaver på nye måder, som først opdages under implementeringen.
Læs også: 10 kritiske succesfaktorer for en vellykket ERP-implementering
De bedste tager et stort ansvar i det nye ERP-projekt. Det er bl.a. ved at udarbejde grundige testscenarier og gennemfører dem. Involvere og inddrage de relevante ressourcer i beslutning om datamigrering og datavask.
For at forankringen af det nye ERP-system skal blive en succes, så sikre de bedste, at der udarbejdes nye arbejdsrutiner og at medarbejdere oplæreres grundigt i de nye rutiner. Organisationen bliver informeret om formålet med projektet, altså hvorfor er det vigtigt at gennemfører et så omfattende projekt, som implementering af et nyt ERP-system. Manglende forandringsledelse kan forsinke projekter betydeligt, når modstand opstår sent i processen.
Kunder, der tager ejerskab, reducerer både omkostninger og risiko, samt øger kvaliteten i projektet.
De bedste ERP-ansvarlige udvikles gennem erfaring. De fleste bliver først virkelig skarpe efter 6–12 måneder med systemet. Indtil da bør man stole på leverandørens best practice.
Balancér tid, omkostninger og kvalitet. Som ansvarlig for et ERP-projekt er det vigtigt at forstå, hvordan de tre styringsparametre påvirker hinanden:
Når du ønsker lavere omkostninger:
Når du vil reducere tidsforbruget:
Når du prioriterer højere kvalitet:
Sammenfattende handler succes om at finde den rette balance mellem disse parametre baseret på virksomhedens prioriteringer.