4. dec.

Logistiksystem: Når lager og logistik spænder ben for væksten.

Lager og logistik er sjældent det område, virksomheder sætter sig ned og revurderer først. Så længe varerne kommer afsted, og medarbejderne “får det til at fungere”, virker det ikke presserende. Men logistik er også et område, hvor små ineffektiviteter vokser hurtigere end toplinjen. 

væksten udfordrer virksomhedens processer

Efterhånden som virksomheden skalerer, bliver fejl, flaskehalse og manuelle processer dyrere, mere risikofyldte og langt mere synlige for kunderne. Udviklingen sker typisk gradvist. Antallet af varer stiger, leveringskravene bliver strammere, og kunderne forventer fuld transparens hele vejen gennem deres ordre.

Men systemerne - ERP, lagerstyring, webshop, transportmodul - er bygget op lag for lag over mange år. Ingen har designet helheden. Den er bare vokset frem. Og så står man en dag med et logistiksetup, der blev skabt til et mindre og langt simplere forretningsbillede.

Manglende sammenhæng skaber fejl

Resultatet kan ses i hverdagen:

  • Plukfejl, der kommer i bølger, uden nogen helt kan forklare hvorfor
  • Lagertal, der aldrig stemmer i første forsøg
  • Indkøb, der over- eller underbestiller, fordi datagrundlaget ikke er stabilt
  • Integrationer, der falder ud og stopper ordrer midt i processen
  • Medarbejdere, der bruger tid på at kontrollere data manuelt i Excel

Når man ser nok af de symptomer, er det sjældent medarbejderne, der fejler. Det er systemerne, der ikke længere passer til forretningen. Det grundlæggende problem er, at effektiv logistik kræver fuld sammenhæng mellem vareflow og dataflow. Når informationer ikke bevæger sig frit mellem salg, indkøb, lager, produktion og økonomi, så opstår der friktion i værdikæden. Og så vil man, før eller siden, opleve både længere leveringstider og højere omkostninger - uanset hvor hårdt man forsøger at kompensere manuelt.

Logistik og ERP i  en samlet cloudbaseret løsning

Derfor giver det langt bedre mening at samle logistik og ERP i én cloudbaseret platform, hvor processerne hænger sammen fra første ordrelinje til sidste vareudlevering. Det er her Business NXT for alvor skiller sig ud. Systemet er bygget med moderne logistik i tankerne: avanceret styring af lokationer og lagre, fuld sporbarhed, konfigurerbare workflows, og muligheden for at automatisere selv komplekse processer. Ikke som dyre specialtilretninger, men som en del af kernen.

Business nxt - til kompleks og forretningskritisk logistik

Business NXT gør en afgørende forskel i virksomheder, hvor logistikken er forretningskritisk: Grossister, produktionsvirksomheder eller virksomheder der arbejder med avancerede vareflows og krav om dokumentation. Det er her, fleksibilitet, hastighed og datasammenhæng direkte påvirker evnen til at levere og tjene penge.

Visma Net - den driftsikre standardløsning 

For virksomheder, der ikke har samme kompleksitet, men ønsker et moderne, driftssikkert og standardiseret setup, er Visma Net en stærk løsning. Det leverer automatiseret håndtering af ordre, indkøb og lager - og reducerer risikoen for menneskelige fejl markant.

Uanset valg står én ting klart: Logistikken bliver ikke bedre af at vente. Når processerne begynder at halte, er det sjældent fordi man mangler kompetencer. Det er fordi systemerne ikke længere følger ambitionerne. Og jo hurtigere man får løftet platformen, desto hurtigere falder fejlniveauet, og marginerne stiger.

Hvis du allerede nu kan se tegnene, så tag fat i os - så ser vi på, hvordan dit logistiksetup kan løftes uden at forstyrre driften. 

Mogens Rasmussen Mogens er salgsansvarlig hos Amesto og har hjulpet virksomheder med at navigere i ERP-landskabet igennem mange år. Arbejdet med særligt Visma ERP-systemer har givet Mogens værdifuld indsigt og kompetencer til at hjælpe med at vælge den forretningsløsning, som skaber størst mulig værdi for den enkelte virksomhed.